Talsmanden fra den tyske Bundesbank tampede løs på de ulmende rygter med et verbalt brandtæppe: »Komplette Blödsinn!«. Fuldstændigt idioti. Det rene vås.Rygterne skulle ikke sprede sig yderligere; de skulle ikke fænge mere an på markedet, end det allerede var tilfældet. På få minutter havde de spredt sig med eksplosionsagtig fart via det sociale medie Twitter. Aktierne i Frankfurt dykkede, og euroen var under kraftigt pres. Ilden skulle slukkes. Nu.

Ifølge rygterne var chefen for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann, på vej til uventet at træde tilbage, hvilket ville efterlade Europas bærende økonomi i et pengepolitisk vakuum og være sprængfarligt nyt for de finansielle markeder. Talsmandens opgave var at gøre det klart for alle, at det ikke havde noget på sig: Jens Weidmann var om formiddagen den 22. januar 2013 ikke på vej nogen som helst steder hen.

»Hvorfor tror I på alt det vrøvl på Twitter? Han sidder lige nu i bankens ugentlige rådsmøde. Han kan faktisk rigtig godt lide sit job,« rasede talsmanden.

Sagen om Weidmann-rygtet på Twitter er et eksempel på, hvordan de sociale medier har indtaget en central rolle på finansmarkederne og kan virke som en destabiliserende kraft.

Nøjagtigt som de nye medier har vist sig som et effektivt redskab til deling af information for investorer og alle mulige andre begejstrede brugere verden over, er en kanal som Twitter også en farlig flammekaster i hænderne på børsdesperadoer, der med pyromaniske tendenser dyrker spredningen af vildledende informationer.

På under en halv time blev den falske information om bundesbankchefens afgang vist mere end en kvart million gange på skærme i hele verden, viser en kortlægning, som Berlingske Business har foretaget.

Rygterne begyndte i nettets mere dunkle kroge blandt selvbestaltede eksperter og kommentatorer, men blev hurtigt videregivet af ansatte i etablerede finansielle institutioner som Danske Bank og Saxo Bank samt af respekterede journalister. Både myndigheder og analytikere kædede efterfølgende de voldsomme udsving på de europæiske børser, der påvirkede aktiver for milliarder og atter milliarder af euro, direkte sammen med rygterne.

Nettets mørke side

Herhjemme er Finanstilsynet opmærksom på den nye situation med de sociale medier.

»De nye medier har en god side med nogle fantastiske muligheder for at sprede budskaber og påvirke meningsdannelsen, men de har også en mørk side, som kan udnyttes til at tale markedet op eller ned. De udgør en meget, meget effektiv kanal med ubegrænsede muligheder, som vi i tilsynet holder tæt øje med,« siger kontorchef Hanne Råe Larsen.

Weidmann-rygtet er ikke den eneste sag, hvor sociale medier har været redskab til at skabe markedsuro. I USA er to sager dukket op inden for de seneste uger, hvor aktiekurser blev manipuleret fra Twitter. Silicon Valley-baserede Audience Inc. faldt 25 procent på få sekunder efter et falsk tweet om en efterforskning af svindel mod firmaet, og biotekselskabet Sarepta Therapeutics blev ligeledes ramt af usande rygter om fusk, der sendte aktien ni procent ned.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kun har set begyndelsen på det her. Hvis man kan sidde og sætte en lavine i gang, kan den meget nemt udvikle sig til noget stort,« siger Hanne Råe Larsen.

På jagt efter arnestedet

I Tyskland er det ikke kun i Bundesbank, man er rasende over Weidmann-rygtet. Det tyske finanstilsyn – Bafin – har iværksat en undersøgelse for at finde den finansielle ildspåsætter. For er man i stand til at få markedet til at bevæge sig i en bestemt retning ved at sprede et rygte, er der også potentiale for at score enorme spekulationsgevinster.

Rygtet svækkede euroen fra 1,3340 til 1,3267 mod dollaren. Bevægelser på decimaler af eurocent, men med valutamarkedernes gearede positioner kan der tjenes enorme summer på selv mikrobevægelser – hvis man vel at mærke kan kontrollere dem og kender dem, før alle andre investorer gør.

»Jeg kan bekræfte, at tilsynet undersøger sagen for mulig markedsmanipulation,« lyder det fra pressemedarbejder Dominika Kula i det tilknappede Bafin.

Men at finde frem til Weidmann-rygtets arnested er lettere sagt end gjort. Sporet slutter ved den anonyme Twitter-bruger Russian Market, der præsenterer sig med et profilfoto af den russiske præsident Putin iført en bispehue med guldbroderinger. Der bliver gerne plaffet over 100 tweets af dagligt fra profilen om alt fra guldpriser over Apple-aktien til russisk økonomi og andet godt fra de globale finansielle overdrev, gerne suppleret med kommentarer om verdens tilstand i en kynisk-konspiratorisk dommedagstone. Med andre ord prototypen på en børsdesperado på de sociale medier.

Det var fra Russian Market, at det første dokumenterede tweet om Weidmanns exit kom ud klokken 10.02. Efter det kom flere tweets om samme emne fra profilen.

»Hører rygter om, at Weidmann går af. Det tyske cirkus fortsætter,« lød det for eksempel lakonisk.

Hvem Russian Market er, ved ingen. Men profilen har p.t. over 40.000 følgere; et stort antal for en ukendt person, der ikke slår sine folder på andre scener end Twitters elektroniske skrå brædder. Brugeren hævder at ernære sig som investeringsrådgiver i Schweiz og udsender jævnligt billeder fra store begivenheder i Geneve for at underbygge sin påståede identitet – i sidste uge gjaldt det en kulfibersort Lamborghini Veneno badet i blitzlys ved den berømte årlige bilmesse Geneve Motor Show.

Berlingske Business har via Twitter været i kontakt med Russian Market, der benægter at være ophavsmand til rygtet.

»Det er det mest absurde, jeg nogensinde har hørt! Jeg var ikke den første til at sprede rygterne om Weidmanns afgang.«

Rygtet kom ikke fra ham, men fra en anden konto på Twitter, som Russian Market ikke husker navnet på, lyder det. Sporingen vanskeliggøres af, at brugere på Twitter kan slette deres tweets uden at efterlade spor. Den anonyme og Putin-glade Russian Market har også slettet sine oprindelige beskeder om Weidmanns exit.

Direkte adspurgt om brugeren selv nogensinde benytter et rygte som en handelsmulighed, lyder svaret:

»Det kommer an på … Gør du?«

Børsrystelserne rammer

Uanset om Russian Market startede rygterne eller bare pustede til ilden ved at videreformidle dem, er det tidsmæssige sammenfald med de voldsomme rystelser på børserne tydeligt.

Euroens bratte fald satte ind klokken 10 og varede i 18 minutter. Den fælleseuropæiske valuta dykkede 0,55 procent i værdi i det tidsrum, hvor rygtet spredte sig i netværket, og udviklingen vendte først, da Bundesbanks dementi begyndte at give genlyd i de større medier, via nyhedsbureauer og på Twitter.

Fra Russian Market sendte sit første tweet klokken 10.02, vandrede informationerne, så rygtet allerede 10.27 havde været eksponeret 256.634 gange, viser Berlingskes kortlægning.

Først klokken 10.20 ramte dementiet fra Bundesbank Twitter, og på få minutter spredte afkræftelsen sig med stor hast – klokken 10.27 var dementiet eksponeret 344.863 gange.

I takt med, at dementiet vandrede gennem medierne, styrkedes euroen igen og vendte tilbage til niveauet, før de falske forlydender om bundesbankchefens exit tog fat.

Bemærkelsesværdigt nok var det først, da roen var genoprettet, at en stor professionel finanstjeneste som Bloomberg News, der er fast inventar på kapitalforvalteres og børsmægleres skriveborde, nævnte sagen. Klokken 10.26 var deres første omtale af rygtet benægtelsen fra Bundesbank – »Komplette Blödsinn« – der i engelsk oversættelse lød »utter garbage«.

Ud af de dunkle kroge

Selv om Russian Market altså i dag har over 40.000 digitale følgere, kan en enkelt bruger ikke sprede rygtet alene; der er brug for hjælp. Og den hjælp kom ikke kun fra ligesindede børsdesperadoer uden for de etablerede finansielle institutioner. Også andre end suspekte desperadoer følger med i den anonyme brugers rygtespredning. På listen over følgere finder man højt placerede folk fra blandt andet Nordea som chefstrateg Henrik Lundin og head of global research Steen V. Grøndahl.

Ingen af de ovennævnte ansatte i Nordea deltog i rygtefesten og videregav den vildledende information, men det gjorde til gengæld ansatte fra både Danske Bank, Saxo Bank og andre større europæiske finanshuse, der på egen hånd tweetede om sagen.

En af dem er Owen Callan, en børshandler ansat i Danske Banks investeringsafdeling, som med mellemrum deltager i den offentlige debat om markedernes og økonomiens tilstand.

»***SPIV ALERT*** – RMR IN FX MARKET THAT WEIDMANN HAS RESIGNED«, lød det klokken 10.13 fra Callans Twitter-profil i et finansielt kodesprog, der kan oversættes nogenlunde til: »Sladder – Rygte på valutamarkedet om at Weidmann er gået af«.

Fra mediets mørkeste kroge var rygtet om Weidmann nu rykket ud i fuldt dagslys, hvor etablerede børsfolk validerede det som betydningsfuldt. En blåstempling. Når en etableret finansmand med en stemme i den offentlige debat bærer et ubekræftet rygte videre i et åbent forum, er det ikke at puste til gløderne, det er at hælde en dunk benzin på bålet.

Owen Callen erkender, at Twitter har en mørk side.

»Der ligger helt klart en fare i Twitter, fordi man kan sprede information så hurtigt. Der skal bare et klik til,« siger han.

Alligevel mener han ikke, at hans videreformidling af Weidmann-rygtet udgør et problem.

»Jeg spreder ikke vanvittige rygter uden hold i virkeligheden, kun rygter, som har betydning for markedet, og som kan vise sig at være rigtige. Vi ved, at der er utilfredshed i Bundesbank, så det kunne godt passe, at Weidmann ville gå af. Det ville ikke komme som en kæmpeoverraskelse for mig, hvis det skete, og det er mit grundlag for at sende den slags beskeder videre; det er relevant markedsinformation,« siger han.

I Finanstilsynet advarer Hanne Råe Larsen – uden at kommentere det konkrete tilfælde med Owen Callan i Danske Bank – om, at alle skal overveje det grundigt, før et rygte sendes videre i det elektroniske rum.

»Det anonyme rygte skifter karakter i det øjeblik, at nogen med et renommé samler det op. Alene det at sende et rygte videre kan være en overtrædelse af reglerne, fordi det er en aktiv handling, der kan være med til validere informationen. Hvis man gør det, skal det være meget klart, at der er tale om et rygte, og at det er led i en almindelig orientering om, hvad der foregår på markederne lige nu,« siger Hanne Råe Larsen.

Ligesom Owen Callan tweetede det ubekræftede rygte, tweetede han også knap ti minutter senere Bundesbanks aggressive dementi. Men selv om det lykkedes talsmanden at slå rygtet ned, ændrer det ikke på, at markederne var ude af kontrol og i hænderne på børsdesperadoerne i 20 minutter. Og 20 minutter på markederne er en evighed.

»Den mest værdifulde råvare, jeg kender, er information,« som Oliver Stones Gordon Gekko-figur siger i filmen »Wall Street«. Ikke alle vil give ham ret. Misinformation kan være mindst lige så værdifuldt i hænderne på spekulanter, der forstår at udnytte den rigtigt.